Ydelser

Hjemmesidedesign til mobilvenlige og moderne hjemmesider.

Din hjemmeside er dit vigtigste udstillingsvindue. Her er det dig, der bestemmer alt og ikke en eller anden social platform. Den succes du skaber med din hjemmeside, er DIN gevinst.

Hjemmesidedesign uden binding

Hjemmesidedesign som du selv kan videreudvikle og vedligeholde.

Hvis du ønsker assistance til den daglige drift og vedligeholdelse af din nye hjemmeside, tilbyder jeg serviceaftaler, der sikrer dig en gnidningsløs og sikker drift af hjemmesiden.

Jeg arbejder med WordPress, som er verdens mest udbredte CMS-system (Content Management System). WordPress er en stærk og fremtidssikker løsning, som er solidt plantet i hjemmesideuniverset.

hjemmesidedesign ikon
responsivt hjemmesidedesign ikon

Mobilvenlig

Din hjemmeside vil naturligvis være mobilvenlig, også kaldet responsiv, så siden kan besøges med mobiltelefoner og andre gadgets.

Hjemmesidedesign lang levetid ikon

Lang levetid

WordPress er den mest udbredte hjemmesideplatform i verden. Systemet går altså ingen steder i din hjemmesides forventede levetid.

Hjemmesidedesign lang levetid ikon

Udvidelsesvenlig

Din side kan altid udvides med nye funktioner. Grundet den store udbredelse af WordPress findes der et hav af udvidelsesmuligheder.

hjemmeside 100 procent ejerskab ikon

100% ejerskab

WordPress er en gratis open-source platform, ligesom du ikke er bundet til mig efter din hjemmeside er leveret. Siden er din ejendom.

Din hjemmeside, din ejendom, én pris ...

Jeg leverer din hjemmeside uden nogen form for binding. Hjemmesiden er din ejendom, og du har altid adgang til “nøglerne” til din hjemmeside. Kontrollen med siden kan til enhver tid overtages af dig selv eller tredjepart.

Jeg arbejder med velkendte værktøjer, som kan betjenes af enhver anden WordPress-kyndig person.

Din guide til professionelt hjemmesidedesign

Min fornemmeste opgave er naturligvis at levere et hjemmesidedesign, som hjælper dig med at sælge dine produkter eller serviceydelser.

Men en lige så vigtig del af mit arbejde er at guide dig sikkert igennem processen, så du får mest muligt ud af din investering.

En hjemmeside er en stor investering, så vi kan lige så godt gøre det til en god oplevelse for dig. Én af forudsætningerne for dét er, at du er tryg ved at stille spørgsmål uden at være bange for at stille spørgsmål. 

Hjemmesidedesign er en kompleks proces, og er noget helt nyt for de fleste. Dine spørgsmål er velkomne, og er en væsentlig del af mit arbejde.

Processen i grove træk

hjemmesidedesign ikon

1

Afklaring

Vi finder sammen ud af dine ønsker til hjemmesiden. Hvor stor er siden, hvilke funktioner skal der være og ikke mindst hvad siden koster.

2

Indhold

Når vi har fundet ud af at vi skal arbejde sammen, er din opgave at begynde indsamling af tekst, billeder, video og andet indhold til siden.

3

SEO-fundament

Hvis du har valgt at inddrage SEO, er det noget af det første vi tager hul på. SEO påvirker alt, fra hjemmeside-design til valg af webhotel.

4

Hjemmesidedesign

Afhængig af resultatet af afklaringen, bliver siden enten designet fra bunden eller ud fra en skabelon, som vi har fundet i fællesskab.

5

Opbygning

Når designet af forsiden og evt. een underside er godkendt, så begynder den egentlige opbygning af din hjemmeside eller webshop.

6

Launch & tests

Når siden er færdig bliver den installeret på webhotellet. Siden bliver testet mht. funktioner, SSL-kryptering og load-hastighed.

Passer vi sammen?

Jeg arbejder primært online… 

og tilbyder imødekommende, fleksibel og grundig service fra mit hjemmekontor i Strib/Middelfart.

Det er derfor naturligvis en fordel, hvis du kan acceptere online og telefonisk kommunikation, eller at du måske ligefrem foretrækker denne samarbejdsform.

Melfar Webdesign er og forbliver en solovirksomhed, og du vil altid have den samme kontaktperson. Det er min erfaring, at mange værdsætter dette.

Hvem leverer jeg til?

Mine typiske hjemmesidekunder spænder fra solovirksomheder til mellemstore virksomheder. Jeg har mange års erfaring som såvel ansat i større og mindre virksomheder og som selvstændig. Jeg kender derfor dynamikken og de udfordringer, der kendetegner mange forskellige virksomhedstyper.

Eksempler på virksomhedstyper jeg har leveret hjemmesidedesign til:
Konsulent, grafisk designer, filmselskab, animationsstudie, fotograf, behandler i sundhedssystemet, alternativ behandler, fitness center, musiker, forening, produktionsvirksomhed i industrien, designer, andre hjemmesidedesignere, privat blogger, etc.

Vores samarbejde

Det kommer bag på de fleste, hvor omfattende det er at lave en hjemmeside. Ikke mindst kan det overraske, hvor meget man, som kunde, skal bidrage til processen.

At investere i en hjemmeside er et samarbejde og er alrdig et “bestil og afvent” produkt. Ingen kender din virksomhed og dit produkt så godt som du, så din deltagelse er altafgørende for et godt resultat. Som du ved, så kommer man sjældent let til noget godt.

Du får altså mest ud af din investering, hvis du er forberedt på, at det kræver tid fra din side at lave godt indhold til hjemmesiden.