COVID 19 INFO - Jeg arbejder indtil videre 100% online via telefon, videokonference, skærmoptagelser m.m.

Ydelser

Webshop design til små og mellemstore netbutikker

Jeg tilbyder WordPress webshop design, der bygger på webshop programmet WooCommerce.
Webshop design. Billedet viser en person der indtaster kreditkortoplysninger på en laptop

Skal du have en webshop?

Selv før Covid-19 ramte os, var webshops en vigtig del af omsætningsgrundlaget for mange virksomheder, små som store. Allerede før pandemien handlede vi alle i stigende grad på nettet. Vi elsker de (ofte) lave priser og bekvemmeligheden ved sofahandel. Ulemperne lever vi med, så godt vi kan.

Da landet lukkede ned, blev mange virksomheder tvunget til at finde nye veje til kunderne. Før pandemien var en netbutik slet ikke i tankerne hos mange virksomheder. Indtil da var det måske endda en unaturlig eller overflødig salgskanal for mange brancher, mindre virksomheder og butiksejere.

Sådan er det ikke længere. Hvis du sælger produkter, der på nogen måde kan sendes eller downloades, så taber du med stor sandsynlighed penge, hvis du ikke har en online shop.

Webshop løsning

woocommerce logo, webshop design

En WooCommerce webshop er langt fra den eneste mulighed, når du overvejer at få en netbutik til din virksomhed. Der findes et hav af løsninger på markedet for e-handel, men i skrivende stund arbejder jeg udelukkende med den mest udbredte shop-løsning, WooCommerce.

WooCommerce bruges til omkring 30% af alle netbutikker verden over, og platformen har derfor en enorm brugerbase. Dette giver endeløse muligheder for at søge inspiration og problemløsning. Desuden kan man trygt antage, at platformen ikke går nogle steder lige foreløbig.

Kombinationen af WordPress og WooCommerce giver dig en fremtidssikker netbutik, som kan udvides i det uendelige.

Med WooCommerce har man fuld kontrol over sit indhold. Selve shoppen ligger på dit webhotel sammen med hjemmesiden, og du kan flytte rundt på din side, som du ønsker. Ejerskab og kontrol er anderledes kompliceret, hvis du vælger at starte din webshop rejse med en af de mange cloudløsninger. Dermed ikke på nogen måde sagt at cloudløsninger generelt er dårlige, langt fra! Deres opbygning skaber bare helt naturligt en mere fastlåst situation med mindre frihed.

decorative icon

Sikkerhed

Sikkerheden skal være i højsæde, når der modtages betaling på en hjemmeside, og er en integreret del af mit arbejde fra start til slut.

Arbejdet med sikkerhed omfatter eksempelvis:

  • SSL
  • Sikkerhedsudvidelse og firewall
  • Sikre PCI-certificerede betalingssystemer til kreditkort og/eller PayPal.
  • Løbende vedligeholdelse
decorative icon

Webshop design

WooCommerce er et WordPress plugin, og med en WordPress webshop har man lige så mange designmuligheder, som man har med enhver anden WordPress hjemmeside.  

Det er af afgørende betydning, at den besøgende føler sig godt tilpas på siden. Sidens design er i høj grad medvirkende til at skabe tryghed og ikke mindst lyst til at handle på siden.

decorative icon

SEO til din netbutik

SEO arbejde er en tilvalgsydelse, men mange arbejdsgange giver et naturligt fundament for SEO og er bare en del af at arbejde professionelt med hjemmesider og netbutikker.

WordPress er kendt for sine SEO styrker, og gør det let at integrere søgemaskineoptimering i din markedsføring. Når du vælger en WooCommerce løsning, har du adgang til alle de værktøjer der gør WordPress så populær.

Skal du deltage?

Ja. Hverken hjemmesider eller webshops er “bestil og afvent” ydelser.

Din fulde deltagelse er altafgørende for et godt resultat. Dine potentielle online kunder har, med stor sandsynlighed, et hav af muligheder for, at købe det du tilbyder andre steder. Din viden om dine produkter eller ydelser er derfor nødvendig for at gøre netop din shop attraktiv og anderledes i forhold til konkurrenternes.

Din medvirken er nødvendig i forbindelse med ting som:

  • Målsætning og strategi
  • Planlægning
  • Godkendelsesprocesser
  • Levering af produktbilleder
  • Udarbejdelse og levering af tekster

Afhængigt af dit budget er der naturligvis dele af dette arbejde, som du kan få hjælp til eller måske endda helt undgå.

Løbende vedligeholdelse, backup og udvikling

Sidst men absolut ikke mindst skal din shop vedligeholdes for at forblive sikker for dig selv og dine besøgende.

Nettet er som bekendt et betændt sted at færdes, og ligeså vel som din computer og andre gadgets skal holdes opdateret, så skal din netbutik det også.

Alle elementer af hjemmeside og shop skal holdes opdateret, og der bør etableres backup, som foretager hyppige og automatiske sikkerhedskopier.

Google straffer sider der virker usikre, så det er godt for din forretning at prioritere en solid og professionel drift af din webshop.

Jeg tilbyder også WordPress sikkerheds- og serviceaftaler.

Webshop design stemningsbillede. Person tjekker olie på en bil.