Melfar Web Design blog post

Hvad er HTML? Web-ordbogen
Udvalgt billede til artiklen, "Hvad er HTML?". Rødbrunt design med tre horisontale felter, mørkest i midten.

Hvad er HTML? Web-ordbogen

Hvad er HTML og hvordan ser det ud i en browser? HTML står for ”Hyper Text Markup Language”, og er det programmeringssprog, der bruges til at vise indholdet på f.eks. en WordPress hjemmeside. Faktisk er HTML fundamentet for internettet, og selvom forskellige hjemmeside- og blogplatforme er baseret for andre programmeringssprog, er det i sidste ende HTML, der gør dig i stand til at se indholdet af en hjemmeside på din computer.

Indholdet på en HTML side defineres af såkaldte tags, der bestemmer karakteren af dit indhold. Tags er små forkortelser, eller kodeord, der omkranser den tekst eller det element, de skal definere.

Et tag afgør for eksempel, om der er tale om en overskrift eller et stykke brødtekst. Herunder kan du se et par eksempler på sådanne tags:

  • <h1>Dette er en overskrift</h1>
  • <p>Dette er et almindeligt stykke tekst</p>

I eksemplet på billedet herunder, kan du se disse linjer indtastet i WordPress, og det tilhørende resultatet på testsiden.

Hvad er HTML og hjemmesidedesign

HTML understøttes af et “Design lag” i mangel af en bedre dansk beskrivelse. Dette kaldes oftest styling, og er det, der gør siden indbydende at se på. Denne styling hedder CSS (Cascading Style Sheets).

Uden CSS-styling ligner en HTML side mest af alt et helt almindeligt tekstdokument. Herunder kan du se en bid af Melfar Web Designs forside uden styling.

Man kan se en hjemmeside uden styling i alle browsere. Dog skal der i f.eks. Chrome bruges en udvidelse til dette. I firefox er denne funktion indbygget og kan findes under:

Med et tryk på “Alt” knappen på dit tastatur aktiveres menu linjen i Firefox. Dernæst vælger du vis > sidestil > ingen sidestil

Desuden kan det være en stor fordel, med mellemrum at se sin hjemmeside på denne måde, da dette også er sådan, Google og andre søgemaskiner ser din side.

Søgemaskinen er i første omgang fuldstændig ligeglad med dine lækre fonte eller dine flotte farver. I første omgang handler det om dit indhold. Dermed ikke sagt at dit design er ligegyldigt. Søgemaskinerne tager jo også uendeligt mange andre ting i betragtning, men de er trods alt endnu ikke i stand til at vurdere grafiske elementer.

HTML udvikling

Ligesom alt andet udvikles også HTML løbende, og har gennem årene siden internettets begyndelse udviklet sig en del.

HTML5 er for eksempel et af de seneste skridt der går i retning af en bedre integration af multimedie- og designelementer.

Lignende indlæg

Michael Glans

Michael Glans