+45 25331903
mg@melfarwebdesign.dk
+45 25331903
mg@melfarwebdesign.dk

Du har måske allerede lagt mærke til, at det er forskelligt, om hjemmesideadresser er med eller uden www. Det er hverken en browser-indstilling eller en tilfældighed. Faktisk er det noget du, som ejer af en hjemmeside eller blog, bestemmer suverænt.

Indtil for blot nogle få år siden var det en selvfølge, at www var en del af en hjemmesideadresse. Men det er efterhånden blevet meget moderne at bruge et domæne uden www, og mange synes, at adresser med www ser gammeldags ud.

Der er ikke tale om forskellige domæner, som man skal købe separat. Hvis du køber ABC.dk, kan du bruge domænet med eller uden www, præcis som du ønsker. Dermed ikke sagt at man løbende skifter frem og tilbage. Man vælger sin favorit udgave, og holder sig til den.

Skal din hjemmeside skal være med eller uden www

Skal man så vælge det ene eller det andet? Hvis du skal til at lave din egen hjemmeside uden den helt store baggrundsviden om hjemmesideteknik, er det et noget uoverskueligt teknisk valg. Heldigvis er valget ret ukompliceret, når man får sat sig ind i emnet. Men det kræver en del research at komme til en konklusion.

Jeg håber, at denne artikel kan spare dig for denne research, så du hurtigt kan nå en afgørelse og komme videre med dit hjemmesideprojekt.

Efter tidligere grundig research nåede jeg frem til følgende fem ting, der har hjulpet mig i mine egne beslutninger:

Hvis du stadig er lidt usikker, kan du jo se lidt på hvad de store spillere gør. For eksempel bruger Danmarks Radio og selveste Google modellen med www, hvilket nok hænger sammen med at det ville have uoverskuelige tekniske konsekvenser at lave det om.

Til gengæld bruger to af de helt store autoriteter på SEO-området deres domæne uden www:

Det kunne også være en mulighed at se, hvilken variant dine konkurrenter har valgt.

Sådan valgte jeg

Som du kan se i din browsers adressefelt, har jeg valgt at udelade www her på Melfarwebdesign.dk. Det er første gang jeg gør det, og jeg har I adskillige tidligere tilfælde brugt www på mine hjemmesider.

Da jeg skulle træffe valget til mit review site, www.OfficeOrbiter.com, synes jeg at det gav domænet en god grafisk balance, når der stod noget på begge sider af selve navnet. Desuden følte jeg på det tidspunkt, at med www i domænet, ville ingen være i tvivl om, at der var tale om en webadresse, når det blev brugt på nettet og på tryksager.

Da jeg, meget senere, skulle træffe valget til Melfar Web Design, havde jeg vænnet mig mere til domæner uden www. Jeg valgte altså at udelade www, og jeg er rigtig glad for min beslutning. Faktisk synes jeg så godt om det, at www nu irriterer mig på den anden side.

Sådan gør du

Teknisk set er det er ganske let at vælge, om man vil bruge sit domæne med eller uden tre gange w. Det gør man med følgende skridt:

Sådan tester du din viderestilling for dit domæne

Det er værd lige at være sikker på at viderestillingen på dit domæne virker som du ønsker. Hvis begge domænevarianter kan besøges, risikerer man problemer med dobbelt indhold.

En hurtig måde at teste om dit domæne er opsat korrekt er, at indtaste dit domæne i browseren med og uden www. Hvis du kan tilgå domænet med begge adresser, skal der laves en viderestilling af det sekundære domæne til det primære. Her mener jeg, om du kan komme ind på domænet uanset om du skriver adressen med eller uden www.  Med andre ord at kan komme ind på begge adresser, uden at blive sendt videre til det ene eller det andet.

*Der findes en række viderestillingskoder. Oftest bruger man dog 301 eller 302. 301 er en mere permanent viderestilling hvorimod 302 er en midlertidig viderestilling. I langt de fleste tilfælde er 301 det rigtige valg.

Et domæne er et ord, eller en kombination af ord, efterfulgt at et efternavn, som for eksempel .dk. Dette efternavn kaldes for et Top Level Domain (TLD). Ordene domæne og domænenavn bruges i flæng, og betyder principielt det samme.

I Danmark bruges .dk oftest som TLD, men i takt med at det er blevet sværere at få et ønsket DK domæne, er andre efternavne blevet mere udbredte. F.eks. ser man jævnligt .nu efternavne på Danske hjemmesider og blogs.

Hvor køber man et domæne

Man kan købe domænenavne ved de fleste webhoteller. De store internationale domæner kan man købe i hele verden, hvorimod et DK domæne, så vidt jeg ved, kun kan købes ved en registrant i Danmark.

Jeg har gennem længere tid købt domæner ved mit foretrukne Danske webhotel, Simply (tidl. UnoEuro). Det er ganske ligetil, og de har en udmærket domænetest, hvor du kan se, om dit drømmedomæne er ledigt.

Domæne uden webhotel

Man kan sagtens eje et domæne uden nødvendigvis, at skulle bruge penge på webhotel også. Det er jo en god ting at vide, hvis man ikke har brug for en hjemmeside med det samme. Det kunne være situationer, hvor du blot vil sikre dig et domæne, eller hvor du vil pege et enslydende domæne på dit primære domæne.

Inden jeg for alvor begyndte at arbejde med hjemmesider, faldt jeg i fælden adskillige gange. Jeg brugte således en del penge på webhoteller til domæner, jeg egentlig bare ville eje til senere brug.

Mange webhoteller tilbyder nemlig ikke hosting af domæner uden, at man køber webhotel også. De er enormt dygtige til, at få det til at virke naturligt, at man da skal have et webhotel sammen med domænet. Det betaler sig altså lige se sig for, hvis man først skal bruge domænet senere.

Ved Simply (tidl. UnoEuro) koster det ca. 300,- for registrering, DNS service, og det første års hosting af domænet.

DK-Hostmaster

I modsætning til hvad man skulle tro, er det faktisk ikke webhotellet, der administrerer dit domæne. Webhotellet formidler salget, og hoster domænet så det kan kobles sammen med deres webserver, hvor din hjemmeside eller blog installeres. Den egentlige administration af domænet håndteres af DK-Hostmaster

Du kan til hver en tid pege dit domæne på en anden server, hvis du ønsker at have din hjemmeside liggende ved et andet webhotel.

Hvem ejer domænet

DU ejer domænet, så længe du betaler for at forny det.

Vær dog lige opmærksom på, at køb af et domæne ikke giver dig ret til navnet i større sammenhæng. Registrering af et domæne er udelukkende en teknisk mulighed for at have en hjemmeside eller blog koblet til domænenavnet.

Hvis du ønsker at eje retten navnet, er det en helt anden, og uendeligt meget mere kompliceret sag. I denne sammenhæng ændres begrebet (domænenavnet) til at være et varemærke, som kan registeres ved Patent og Varemærkestyrelsen for små 2400 kr.

Køb domænet så snart du får en god ide

Husk at det kun koster 50 kroner om året at holde på et domæne. I det store billede er det jo småpenge for de fleste, så skynd dig at købe domænet til din gode ide hvis det er ledigt. Det bliver måske aldrig ledigt igen!

En iværksætter hjemmeside kan være mange ting. Det kan være alt lige fra en enkelt side med dine kontaktoplysninger, til en moderne og indbydende portal til din nye virksomhed. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan man kommer i gang med en hjemmeside.

Som iværksætter er der jo nok at se til, og etableringen af en hjemmeside kan virke uoverskuelig, hvis man ikke har erfaring med den slags. Hvis du allerede er aktiv på de sociale medier, kan det være fristende at starte dér eller måske endda nøjes med at bruge LinkedIn, Facebook, o.l.

Men din virksomhed har brug for et online omdrejningspunkt, som du har fuld kontrol over. De sociale medier er et uundværligt supplement, men de har alle den vigtige ting tilfælles, at du ikke har den fjerneste indflydelse på, hvordan de virker og udvikler sig. Det kan være risikabelt at basere din grundlæggende online tilstedeværelse på et medie, der kan være gået af mode næste år.

En hjemmeside kan ingen tage fra dig. Så længe du betaler dit domæne og webhotel, er din hjemmeside et aktiv, der arbejder for dig 24 timer i døgnet året rundt.

Hvilken løsning passer bedst til en iværksætter hjemmeside?

Når/hvis du beslutter, at du skal have en hjemmeside til firmaet, er det første store spørgsmål hvilken hjemmesideløsning, der er den rigtige for dig og din virksomhed? Hvordan gennemskuer du de mange muligheder og ikke mindst de mange gratis tilbud, der ofte har til formål at suge dig ind i diverse betalte abonnementer?

Jeg vil naturligvis foreslå, at du tager dig tid til at lave din egen research, eller i hvert fald danner dig et overblik over mulighederne. Som det første kan du spørge venner, bekendte, eller kolleger om de har gode erfaringer med de forskellige muligheder.

Men jeg vil samtidig anbefale, at du begrænser din research så meget som muligt, da du med stor sandsynlighed når frem til de 2 mest brugte hjemmeside løsninger alligevel. Særligt vil du med garanti støde på begreberne CMS, WordPress og Joomla.

CMS betyder "Content Management System" som kan oversættes til "system til styring af indhold". Der findes flere platforme af denne art, men mest kendt er nok WordPress og Joomla.

Sort tavle med symboler der omkranser hovedbudskabet "Content Management System". Neders ses en hånd der holder et stykke kridt ved teksten.

Jeg har ikke den store erfaring med Joomla, men man kan i grove træk sige at Joomla, i sin grundform, har flere funktioner end WordPress, før man installerer udvidelser. Til gengæld er Joomla også væsentlig mere kompleks at arbejde med og er, efter min mening, alt andet end brugervenlig.

Da jeg for nogle år siden ledte efter en ny hjemmesideplatform, startede jeg med Joomla. Men efter nogle uger valgte jeg i stedet, at prøve WordPress, som jeg hele tiden hørte en masse godt om.

WordPress var legende let at arbejde med i forhold til Joomla, og jeg har ikke set mig tilbage, siden jeg valgte en WordPress hjemmeside, som også er det system, jeg anbefaler.

Hvorfor WordPress?

Som travl iværksætter vil du værdsætte, at WordPress er et let tilgængeligt system, som kan læres af alle, der har et grundlæggende kendskab til at arbejde med en computer. Du vil sætte stor pris på, at du let selv kan vedligeholde og opdatere din hjemmeside, og dermed holde udgifterne nede.

Der er naturligvis meget at lære, og selvom programmet i sig selv er relativt let at bruge, skal du være klar til at investere noget tid i at lave din egen hjemmeside.

En af de helt store fordele ved WordPress er muligheden for at have en blog samtidig med traditionelle hjemmesidefunktioner som f.eks. menuer og gallerier. En blog kan lyde lidt useriøst, men kan med stor fordel bruges til at informere kunder og interesserede om nyheder og anden løbende information.

WordPress er enormt udbredt, og er dermed så fremtidssikkert, som man kan forvente af et stykke software i dag. WordPress bliver brugt på mere en 70 millioner hjemmesider og blogs, og menes at drive mere end 20 procent af alle hjemmesider.

WordPress er kendt for at være godt til SEO, og kan dermed hjælpe dig i dit arbejde med søgemaskineoptimering. Ved hjælp af gratis WordPress udvidelser kan man endda gøre SEO indsatsen meget mere effektiv.

Her kan du læse meget mere om at have en WordPress hjemmeside.

Købt eller byg selv?

Næste beslutning er, hvordan du vil få din hjemmeside lavet. Har du budget til at få den lavet ude i byen, eller foretrækker du at lave den fra bunden selv for at holde knowhow og penge under eget tag?

Købt færdig

Den primære fordel ved et færdiglavet website er naturligvis, at man kan være hurtigt på nettet, mens man koncentrerer sig om virksomhedens primære funktion og drift.

Samtidig kan man med rette forvente, at siden opfylder kravene til en moderne og tidssvarende hjemmeside. Her tænker jeg dels på et moderne design, men også på fundamentale funktionelle egenskaber, såsom mobilvenlighed og hjemmesidesikkerhed.

Prismæssigt kan man finde færdige hjemmesider fra et par tusinde kroner for en simpel opstarts-side, til meget store beløb for skræddersyede sider.

Men træerne gror som bekendt ikke ind i himlen, og i den helt billige ende skal man naturligvis ikke forvente alverden.

Se hvad en færdig hjemmeside koster her ved Melfar Web Design.

Købt færdig til gør det selv brug

Løsningen midt imellem er at købe et "gør det selv kit", som jeg tilbyder her på siden. Det fungerer ved, at jeg installerer en designet og fungerende side på dit webhotel, hvorefter du selv udskifter tekster, billeder, og andet.

Denne løsning er selvfølgelig baseret på, at du har tid og lyst til, at sætte dig ind i hvordan WordPress og den installerede WordPress skabelon fungerer. Til gengæld har du med det samme en billig og velfungerende side at gå i gang med uden, at skulle lave en hjemmeside fra bunden.

Iværksætter hjemmeside til gør det selv brug

Hvis du har mod på at lave din egen hjemmeside, venter der en del arbejde forude. Til gengæld kan du også glæde dig til mange spændende og berigende "aha- oplevelser", efterhånden som du mestrer de forskellige elementer af hjemmesidebyggeriet.

Det er spændende at arbejde med hjemmesider, og når du er kommet i gang, vil du hurtigt opdage, hvor stor en fordel det er for en iværksætter at være selvkørende i WordPress.

Brugervenlighed

WordPress er i sig selv forholdsvist ukompliceret, så snart man har styr på programmets struktur. Man skal dog huske, at der er mange andre ting forbundet med en velfungerende hjemmeside, og i særdeleshed hvis man ønsker at blive fundet af søgemaskinerne.

Man hører så ofte, at WordPress er let at bruge, hvilket principielt også er korrekt, hvis man sammenligner med meget andet software. Men der går trods alt hurtigt noget tid med at blive sat ind i tingene.

Jeg vil meget hellere kalde WordPress for let tilgængeligt, og jeg gør altid meget ud af, at gøre folk opmærksomme på, at det trods alt kræver en indsats at lære at lave en hjemmeside.

Selvkørende webmaster med fuld kontrol

I min optik er den helt store fordel ved at lave, eller i hvert fald vedligeholde sin WordPress side selv, at man opnår fuld kontrol med hjemmesiden.

Man skal ikke spørge nogen om noget, og ikke mindst skal man heller ikke betale for at få lavet hverken små eller store ændringer på siden. Man kan tilføje eller ændre billeder og tekst med et øjebliks varsel.

Løbende vedligeholdelse og opdateringer

En iværksætter hjemmeside er et salgsværktøj, der skal masseres løbende. Opgaverne er i sig selv ikke svære at håndtere, men tingene kan hele tiden forbedres og opdateres. Det kan derfor godt blive en dyr løbende post i regnskabet, hvis man ikke kan selv.

Prisen

Prisen for en ”gør det selv” WordPress hjemmeside er til at holde ud. WordPress er grundlæggende helt gratis, men man slipper dog ikke for visse løbende omkostninger, når man har sin egen hjemmeside på sit eget webhotel.

Uundgåelige faste omkostninger

Fortsat betaling af domænet er en fast del af at være hjemmesideejer. Men de 45 kroner det koster om året, kan forhåbentlig ikke få budgettet til at vælte, selvom man er iværksætter.

Webhotellet kan også fås ganske billigt. Dog kan prisen kan godt stige i takt med, at din trafik eller dine krav forøges. Et langt stykke hen ad vejen er et billigt webhotel imidlertid udmærket til de fleste behov. Det er dog værd at bemærke, at kvaliteten kan svinge voldsomt i dette prissegment.

Webhotel-markedet er en jungle og man bør se sig lidt omkring før man vælger. Min nuværende anbefaling er Simply (tidl. UnoEuro), som er et vældig populært webhotel med server på Dansk jord. Deres Basic Suite til ca. 200,- om året kan opfylde behovet for de fleste, der skal i gang med deres første hjemmeside eller blog.

Typiske valgfri omkostninger

Denne kategori vil ingen ende tage. Der findes endeløse muligheder for at udvide og forbedre sin side, og der er uhyggeligt mange fristelser, som kan gøre livet lidt lettere, og som måske endda kan forbedre din forretning.

Mit råd er for det meste lige at sove på det, hver gang du sidder med dankortet i hånden, og vil købe en lækker udvidelse eller online service.

Du vil meget ofte have mulighed for at prøve en gratis testversion, og i mange tilfælde kan man endda få helt gratis beskårede udgaver, så man kan prøve tingene ordentligt, før man handler. Læg også mærke til om der tilbydes fortrydelsesret.

Der er dog et par ting, jeg med ro i sjælen vil anbefale dig at overveje fra starten eller i hvert fald tidligt i forløbet. Begge dele kan undværes, men du vil have stor glæde af investeringen.

Et godt og fleksibelt WordPress tema (WordPress skabelon)

Et kvalitets WordPress tema er en god investering til erhversbrug. Man behøver dog ikke nødvendigvis at bruge penge på et tema, da der findes store mængder gratis temaer. Mange gratis temaer er ganske pæne, men er ofte blot stærkt begrænsede versioner, der skal friste dig til, at købe en udgave hvor du har adgang til alle de lækre funktioner.

Der er naturligvis også mange betalte WordPress temaer at vælge imellem. Prisen for et godt tema ligger mellem ca. 300-500 kroner. Måden de fungerer på varierer overraskende meget. Men fælles for betalte temaer er, at man har adgang til alle funktioner, support og opdateringer.

Markedet er stort, og på din jagt vil jeg foreslå dig at kigge forbi Divi, som laver nogle af de temaer, jeg ofte arbejder med i Melfar Web Design regi.

Med disse temaer har du uendelige muligheder for at designe og opbygge din side, uden at kunne skrive en eneste linje HTML eller CSS kode.

Divi builder med lille rød hånd der viser hvordan man kan flytte rundt på elementer i byggeværktøjet.

SEO software

Hvis du har planer om, at arbejde seriøst med SEO på din side vil jeg foreslå dig at investere i et SEO program. Et sådant program kan i høj grad forbedre og lette dit arbejde med at finde og følge dine søgeord og søgesætninger. Der findes også gratis muligheder for at finde information om søgeord, men et stærkt SEO værktøj sparer dig for en masse tid og kedeligt arbejde.

Desværre er dette et område som koster penge. Der findes meget dyre løsninger på nettet, som i de fleste tilfælde er online programmer med månedlige betalinger på 100 dollar eller mere. Men der findes også løsninger til mere spiselige priser.

Dit valg af hjemmeside løsning

Dit valg af hjemmeside løsning kommer naturligvis i høj grad an på, om du rent faktisk har tid til at arbejde med din hjemmeside, når det kommer til stykket.

Ja, der er mange penge at spare, men hvis du på den brugte tid kunne have tjent flere penge på andre måder, reduceres fordelene naturligvis.

Men der er som sagt rigtig mange fordele ved, at have en side, man selv kan administrere. Som et par eksempler til opsummering kan jeg nævne:

Selvom du med tiden ønsker, at frigøre dig fra hjemmesidearbejdet hvis firmaet vokser, er dit arbejde ikke spildt. Du har da den fordel, at du kan give opgaven fra dig til en anden i firmaet. Dermed har du stadig fuld kontrol over hjemmesiden uden, at skulle gøre det hele selv.

WordPress-kurser og masser af tips og tricks

Som du måske har set allerede, tilbyder jeg, her på Melfar Web Design, store mængder gratis information der skal gøre livet lettere for WordPress brugere, lige fra privatpersoner til iværksættere og virksomhedsejere.

bloggen kan du løbende finde gode råd til din WordPress hjemmeside, teknisk hjælp og ideer til udvidelser og produkter.

En WordPress hjemmeside er en fuldt ud professionel hjemmeside, men det er nok ikke det, de fleste umiddelbart forbinder med ordet "hjemmeside". Mange tænker nok nærmere på en blog, når de hører ordet WordPress. Det er da heller ikke helt forkert, da programmet er det førende på markedet, når det handler om mere rendyrkede blogs.

Men det er ærgerligt, hvis tanken stopper der. WordPress kan så meget andet også. Gennem de seneste år har det udviklet sig til at være så avanceret og fleksibelt, at man sagtens kan bruge det til at lave alle former for hjemmesider.

En WordPress hjemmeside giver dig uendeligt mange muligheder uden, at der kræves stor teknisk indsigt eller kendskab til kode. Ikke mindst gør en brugervenlig opbygning det muligt, at lave sin egen hjemmeside eller arbejde videre med et købt WordPress hjemmeside design.

Hvordan virker en WordPress hjemmeside?

WordPress er et internetprogram, der betjenes gennem din browser. Programmet skal altså ikke installeres på din computer, men derimod på en webserver ved et webhotel.

WordPress er det funktionelle fundament, der styrer dit indhold og sidens struktur. Man udvider så systemet med såkaldte WordPress temaer (designskabeloner) og forskellige udvidelser (Plug-ins).

Tema & pluginforklaring:

Temaer kan være meget simple, eller de kan være så avancerede, at man har stor frihed til selv at designe og tilføje funktioner uden at kende det mindste til kode eller programmering.

Der findes oceaner af gratis og betalte temaer, som tilbyder lige så mange muligheder for design og funktionalitet. Man kan også få lavet et unikt tema helt fra bunden, hvis der er plads i budgettet.

Derfor valgte jeg WordPress som hjemmeside platform

For 6-7 år siden fik jeg min første WordPress hjemmeside. Jeg var blevet træt af min visne hjemmeside, og ledte efter en brugervenlig og fleksibel hjemmesideløsning. Det var min højeste prioritet, at løsningen ikke krævede en masse kodning og anden teknisk viden.

Valget faldt på CMS systemet WordPress(Content Management System = Indholdsstyringsprogram), som alle talte om allerede dengang. Jeg fandt hurtigt ud af, at en WordPress hjemmeside var brugervenlig og avanceret på samme tid. Tanken om et CMS system der håndterer indhold uafhængigt af design var enormt tiltalende. Jeg holder meget af at rode med design og funktioner på mine hjemmesider, så for mig var valget af WordPress ganske ligetil.

En af de store fordele du opnår med WordPress er netop, at du på kort tid kan vende op og ned på dit hjemmesidedesign uden, at du behøver at lave en masse om på dit indhold. Så hvis du kan lide at ruske op i tingene en gang imellem, er et CMS system det helt rigtige for dig også.

Er en WordPress hjemmeside professionel nok til min virksomhed?

WordPress er et fuldt ud professionelt system. Et bedre spørgsmål er, om en WordPress hjemmeside er det rigtige valg som firma hjemmeside?

Svaret er imidlertid langt fra sort eller hvidt, og valget kræver en del overvejelser om, hvad hjemmesiden skal bruges til. Men lad mig prøve at argumentere for og imod en WordPress hjemmeside med virksomhedsbrug i tankerne.

Ting der taler for:

Præsentation af kompetencer, ydelser og produkter

WordPress er et formidabelt værktøj til, at præsentere hvad du eller din virksomhed står for. De mange tilgængelige temaer (designskabeloner) giver let adgang til uendeligt mange funktioner såsom:

Gør det selv

Systemets brugervenlige opbygning gør det perfekt til dig, der også vil kunne selv uden at kunne programmere, og uden at være den store tekniker.

Nyhedsfaktor

Blog delen gør systemet meget velegnet til situationer, hvor du eller din virksomhed ofte ønsker at opdatere kunder og interesserede om nyheder, nye produkter eller nye tiltag.

SEO

Søgemaskinerne elsker friskt indhold og sociale signaler, og en dynamisk side med periodiske udgivelser kan styrke din virksomheds SEO. En dynamisk side inspirerer også til aktiv deltagelse, hvilket giver sig til udtryk ved, at folk kan lægge kommentarer eller dele indlæg på de sociale medier.

Hjælp

WordPress er enormt udbredt og du kan altid finde hjælp hvis du har problemer. For eksempel er du altid velkommen her på siden.

Prisen

WordPress er helt gratis, og kan køre på selv det billigste webhotel. Dette gør systemet attraktivt for private, iværksættere, små virksomheder eller foreninger.

Ting der taler imod:

Hvis din virksomhed arbejder med et stort produktsortiment, begynder WordPress i høj grad at tabe terræn til en traditionel HTML baseret hjemmeside. I den situation har du formentlig alligevel budget til, at have adgang til permanent hjælp til web-udvikling.

Nogle virksomheder bruger begge dele, og supplerer en traditionel hjemmeside med et mere organisk CMS system til nyhedsdelen og arbejdet med sociale medier.

Er det svært at komme i gang?

Nej! Du kan være i gang og have en WordPress hjemmeside eller blog på få minutter. Langt de fleste webhoteller tilbyder en såkaldt ”1-klik” installation af WordPress.

Det er naturligvis klart, at du efter 5 minutter kun har en tom WordPress hjemmeside eller blog, hvor der stadig er et stykke vej til målstregen. Dermed ikke sagt at det efterfølgende arbejde nødvendigvis er svært. Isoleret set er opgaverne ikke svære. Det kræver dog en målrettet indsats at få det grundlæggende overblik, og ikke mindst at få produceret gode tekster, billeder og anden grafik til siden.

Det kræver dog, at du har et rimeligt kendskab til at bruge en computer på nettet og de mest almindelige programmer som f.eks. tekstbehandling. Kan du bruge nettet og skrive en e-mail uden problemer kan du også lære at lave en hjemmeside eller blog.

Hvad koster det at komme i gang?

WordPress er et gratis open source program, som du frit kan downloade på WordPress.org. Men en selvejet hjemmeside kan ikke gøres helt gratis.

De helt fundamentale udgifter er:

Jeg vil umiddelbart anbefale dig at have domæne og webhotel samme sted. Det gør det hele lidt lettere, selvom der også er fordele ved at holde tingene adskilt.

Det webhotel jeg anbefaler på nuværende tidspunkt, er Simply (tidl. UnoEuro). Her har jeg flere hjemmesider hostet, og jeg er indtil videre fuldt ud tilfreds. De tilbyder en god balance mellem pris og kvalitet. Deres produkt er faktisk imponerende, når man tager i betragtning, at der er tale om shared/delt hosting, hvor man deler pladsen med mange andre.

De tilbyder desuden et overskueligt kontrolpanel på Dansk.

Eksempel på WordPress hjemmeside pris:

Domæne registrering og oprettelse koster ca.:

110,- kr.

Det koster efterfølgende 45,- om året at have et domæne.

Oprettelse af webhotel og første år koster ved Simply (tidl. UnoEuro) fra ca.:

225,- kr.

Vælger du et gratis tema, er det samlede beløb nu på ca.:

335,- kr.

Der findes masser af gratis WordPress temaer, som kan være ganske udmærkede. De gratis temaer er imidlertid meget ofte blot stærkt begrænsede smagsprøver på den betalte udgave. Men et gratis tema er et godt sted at starte. Et rigtig god råd er at vælge et gratis tema, der kan udvides til en betalt version på et senere tidspunkt.

Hvis du kan forudse, at du vil være glad for flere funktioner og lettere adgang til ændringer af dit design, kan du med fordel købe et mere avanceret og fleksibelt tema fra starten. Det sparer dig for en del tid i forhold til, at skulle lave siden om indenfor kort tid.

Investeringen er til at overskue, og der findes mange fine temaer i prisklassen 250-450,- kr. Hvis du vælger at købe et godt tema, er der mange muligheder, så giv dig selv god tid til at vælge det rigtige.

Jagten på et godt tema

Et godt sted at starte kunne være, at se på de temaer jeg arbejder med fra en af de førende udbydere af kvalitetstemaer, Elegant Themes. Deres seneste temaer bygger på en intuitiv page builder der hedder “Divi builder”. Systemet giver dig nærmest ubegrænsede muligheder for at designe dit site uden, at skulle bruge nogen form for programmering, kode eller kringlede tema strukturer. Når man først har prøvet, at designe hjemmesider på denne ubesværede måde, er det svært at se andre muligheder.

For ca. 450,- får du adgang til alle deres temaer, support og løbende opdateringer i et år ad gangen, med mindre man da vælger et livstidsabonnement, som jeg gjorde. Temaerne kan dog bruges til evig tid, selvom adgang til support og opdateringer udløber.

Denne sammensætning af domæne, webhotel og tema koster altså i skrivende stund ca.:

785,- kr.

Husk at du kan trække det hele fra som firma hjemmeside, hvis du har et CVR-nummer.

Er det sikkert nok?

Vi er jo desværre alle plaget af et noget betændt internet, og WordPress slipper da heller ikke for forsøg på fusk. Hjemmesidesikkerhed bør altid have høj prioritet for at holde siden sikker for de besøgende. Der findes heldigvis mange muligheder for, at gøre det svært for dem der ønsker at ødelægge det for andre.

Der findes adskillige sikkerhedsudvidelser, og et sådant plug-in er da også det første man installerer på en ny side. Desuden findes der diverse tjenester, der tilbyder en forbedret hjemmesidesikkerhed. De tager sig dog ofte godt betalt, men det er en mulighed, man kan se på hen ad vejen.

Sikkerheden kan dog ikke begrænses til at installere et plugin. Ligesom alt andet software skal/bør hjemmesidevedligeholde være en naturlig del af eje en hjemmeside. På den måde bliver kendte sikkerhedshuller lukket hurtigst muligt, for at gøre livet mere besværligt for hackere.

SSL certifikat

SSL kryptering er det nye sort indenfor hjemmesidesikkerhed, og det er en faktor der kan påvirke din placering i søgeresultaterne i positiv retning. Den lille hængelås og dét at det almindelige http er udvidet til https signalerer et aktivt og godkendt SSL certifikat.

SSL er udpræget vigtigt, når der tages imod kreditkort oplysninger og anden personfølsom information. Så hvis du tager imod penge på din side, bør SSL være en selvfølge.

Alternativer til WordPress

Alternativerne til en fuldblods selvejet WordPress hjemmeside er mange. Det kunne være at vælge et andet CMS system eller en af de utallige nøglefærdige hjemmesideløsninger. Du behøver blot at søge efter billig hjemmeside eller lignende for at blive præsenteret for et utal af tilbud.

Vær dog opmærksom på at der mange gange er tale om betalte abonnementer. Disse systemer er også typisk mere indkapslede systemer, som kan begrænse dine muligheder i det lange løb. Husk desuden at sikre dig at du let kan tage dit indhold med dig, når/hvis du ønsker at skifte system.

WordPress.com

Hvis du ender med at fravælge en selv-hosted WordPress side, vil min anbefaling til en nøglefærdig løsning ville være WordPress.com, som er den servicerede gren af WordPress.

Her kan du lave en helt gratis side på få sekunder hvor du kan få en fornemmelse af hvad WordPress er. Der er en del forskelle, men de to udgaver virker i grove træk på samme måde.

En umiddelbar ulempe er, at ordet ”wordpress” indgår i dit domæne og, at der kan blive vist reklamer, som du ikke tjener noget på. Disse ulemper man dog kan betale sig fra. For eksempel kan du for under 100,- kr. om året få koblet dit eget domæne til kontoen. Herefter vil din URL ligne enhver anden hjemmesideadresse.

Desuden er din side pr. automatik SSL krypteret, hvilket ikke er så dårligt endda.

Den primære fordel ved den lette løsning er, at man kan lære WordPress at kende uden at skulle røre ved teknikken. Man er dermed klar til at tage springet, den dag man vil klare det selv. Hos WordPress.com er det heller ikke noget problem at tage sit indhold med til sin egen WordPress hjemmeside på et senere tidspunkt.

Den ”rigtige” version

Jeg vil dog til enhver tid anbefale den version, som bliver installeret på dit eget webhotel. Det er den udgave, som de fleste brugere anser for at være den ”rigtige” udgave af WordPress. Her har du helt frie hænder, og du bestemmer det hele selv. For mig ville ulemperne og begrænsningerne ved den servicerede udgave på sigt begrænse min handlefrihed for meget. Man kan dog som sagt betale sig fra mange ulemper, men så begynder det også at koste lidt.

WordPress hjælp?

Da WordPress er så udbredt og samtidig forholdsvis let at lære, er der mange der fortæller om den mere tekniske brug af programmet, undertegnede inklusive. Imidlertid er WordPress elementet faktisk en relativ lille del af hjemmesidearbejdet, når man er kommet rigtigt i gang.

Min erfaring er, at der går utroligt meget tid med, at lære alt det andet der også hører med til arbejdet. Det er ingen sag at få en hjemmeside i gang og lære at bruge de primære funktioner WordPress. Det er noget andet at få alle elementerne til at fungere sammen, og ikke mindst at din side bliver set af andre end din familie.

Når du når ud over de basale programfunktioner, bliver hjælpen bliver mere spredt og mindre udbredt.

Eksempler på andre vigtige opgaver:

 

" Lav din egen hjemmeside " er en sætning, der ofte fremkalder tomme opgivende blikke, når jeg foreslår folk at lave deres hjemmeside selv. Jeg oplever, at mange egentlig er interesserede i at få deres egen hjemmeside eller blog men, at de samtidig har et overkompliceret indre billede af, hvad det indebærer af tekniske udfordringer.

Denne artikel er den første af en lang række artikler og indlæg, der skal afdramatisere arbejdet med hjemmesider ved at nedbryde et samlet hjemmesideprojekt i overskuelige portioner. En gennemgang af de enkelte begreber og tekniske elementer gør det hele mere jordnært, og vil forhåbentlig give dig mod på at gå i gang selv.

Gratis eller ”gør det selv”?

Det kan være fristende at vælge en gratis hjemmesideløsning, eller måske vælge bare at bruge de sociale medier i stedet for at lave sin egen hjemmeside fra bunden. Men hvis du har forhåbninger om, at dit hjemmeside/blog projekt skal holde længe og måske endda vokse sig stort, kan du med fordel overveje at blive ejer af din online platform så hurtigt som muligt.

Det kan være risikabelt at satse på gratis løsninger og sociale medier som fundamentet for dit budskab eller din markedsføring, fordi disse tilbud kommer og går. De kan uden varsel ændre regler, blive solgt, lukke eller miste popularitet. Du risikerer dermed at bruge en masse tid på at opbygge et publikum på et medie, der kan være umoderne året efter.

Lav din egen hjemmeside i WordPress i stedet og skab dermed et værdifuldt aktiv, som kan følge dig og måske endda forsørge dig gennem mange år.

Lav din egen hjemmeside med store fordele.

Kun fantasien sætter grænser, men herunder er en håndfuld eksempler på målgrupper, der kunne have interesse i at administrere deres hjemmeside selv:

Argumenter

Argumenterne for at lave sin egen hjemmeside er mange, men overordnet set kan de i høj grad koges ned til følgende punkter:

Spar penge

For mange er muligheden for at spare penge det vigtigste argument. Hvis man har interessen og tiden, kan man for det første spare penge på den indledende investering i en hjemmeside. Efterfølgende undgår man ikke blot dyr konsulentbistand til at vedligeholde og udvikle siden, man kan også i høj grad selv løse de problemer, der kommer hen ad vejen.

Stemningsbillede af en gylden sparegris ved siden af 5 møntstabler

Kontrol og ejerskab

Hvis du laver og administrerer din hjemmeside selv, har du fuld kontrol over design og funktioner på din hjemmeside. Du kan selv bestemme over ting som:

Men ikke mindst har du fuldt ejerskab over dit indhold. Ingen kan blande sig, så længe man da beskæftiger sig med lovlige ting.

Selvhjælp

Man kan til hver en tid lave ændringer selv. En stor del af den løbende hjemmesidevedligeholdelse består af ukomplicerede opdateringsopgaver og små reparationer. Du vil hurtigt opdage, at du let selv kan lave dette arbejde og dermed holde penge og knowhow i huset.

Lav din egen hjemmeside og skab en ny kompetence

Det er berigende at lære nye ting, der kan udvide din horisont og dit kompetenceområde.

Selvom hjemmesidearbejde kan læres af de fleste, er det trods alt forbundet med en hvis indlæringskurve, som skræmmer mange fra at gå i gang selv. Så hvis du har tiden, interessen og muligheden for at lære at lave en hjemmeside i WordPress, får du et stærkt kort på hånden i konkurrencen om jobs og forfremmelser på arbejdspladsen.

Jobsøgende

Hvis du er ledig, kan en sådan ny kompetence hurtigt risikere at gøre en forskel og hjælpe dig til at blive den, der udvælges til samtale.

Konkurrence på jobbet

Der er ofte en stor berøringsangst overfor ny computerteknik, der virker kompliceret og uoverskueligt. Og ja, hjemmesidearbejde er et bredt område, men redskaberne bliver hver dag mere brugervenlige, og hjemmesidearbejde består i stigende grad af at have overblik fremfor teknisk indsigt.

Hvis du er den medarbejder, der tør kaste sig over opgaven med at lære WordPress, eller andre systemer for den sags skyld, står du måske pludselig overfor en spændende forandring på din arbejdsplads.

Hjemmesidearbejde er spændende

Desuden er det enormt spændende at arbejde med hjemmesider, og alt det andet der hører med til arbejdet. Lav din egen hjemmeside og bliv revet med af den ene ”aha” oplevelse efter den anden. Du vil hurtigt begynde at føle dig hjemme i motorrummet på din hjemmeside eller blog.

Hvad skal man kunne for at gå i gang?

Du skal have et helt grundlæggende kendskab til at arbejde med en computer. Du skal kunne søge på internettet, og du skal kunne bruge de mest almindelige programmer som tekstbehandling eller mail-programmer. Der er trods alt for meget teknik til, at man kan magte det hele, hvis man samtidig starter fra bunden som computerbruger.

Hvis du er helt ny computerbruger, vil jeg derfor anbefale en løsning, hvor teknikken håndteres for dig. Her vil jeg anbefale WordPress.com, som tilbyder en helt gratis serviceret løsning. Fordelen ved denne løsning er at du senere kan gå over til den selvkørende udgave af WordPress uden at skulle lære et nyt system helt fra bunden endnu en gang.

Skal man da ikke kunne programmere?

Bag forhænget til internettet og hjemmesider er alt selvfølgelig meget kompliceret, og adgang frarådes for de fleste almindelige mennesker. Imidlertid findes der efterhånden masser af løsninger, hvor man kan kontrollere den komplekse teknik gennem intuitive brugerflader.

Stemningsbillede. Screenshot af html kode.

Et godt eksempel er WordPress, som er det mest udbredte CMS system i verden, og som driver mere end 30 procent af alle websites. (CMS står for ”Content Management System” og er et system der styrer dit indhold efter emner og tid).

Lav din egen hjemmeside i WordPress uden at kende det mindste til nogen form for kode eller programmering.

Det er en beskrivelse, man ofte støder på, og som er fuldstændig korrekt. Brugervenlighed og let tilgængelighed er hele filosofien bag WordPress.

Hvad koster det at komme i gang?

For at lave en ny hjemmeside i WordPress, skal du i første omgang ikke bruge andet end et domænenavn og et godt webhotel. Du kommer dog hurtigt til at skulle bruge en designskabelon (WordPress tema) og diverse små udvidelser (plug-ins) til din WordPress installation.

Domænenavn

Et domænenavn koster i første omgang ca. 110,- kr. inklusiv registrering og afgift for det første år. Herefter koster det blot 45,- kr. om året at eje et domæne.

Hos Simply (tidl. UnoEuro) finder du et værktøj hvor du kan se om dit drømmedomæne er ledigt.

WordPress er gratis

WordPress er i sig selv et gratis open source program, som ofte kan installeres med ”1-klik” installationer på dit webhotel. WordPress kan også downloades gratis og installeres manuelt, hvis du foretrækker at gøre det selv.

WordPress tema

Et tema er en form for designskabelon, der ligger som et ”lag af makeup” oven på selve WordPress. Der findes svimlende mængder af temaer, der prismæssigt svinger mellem at være gratis til at koste større beløb for mere specielle temaer. Dog findes der et kæmpe udvalg af stærke temaer i prisklassen 250-450,- kr.

Ikke så overraskende er gratis temaer ofte ret primitive, og er i mange tilfælde blot barberede smagsprøver på betalte udgaver. Imidlertid kan man sagtens finde udmærkede gratis temaer, der fint kan bruges til at komme i gang med en personlig hjemmeside.

Hvis man, til sin virksomhed, ønsker teknisk support, større design frihed og flere funktioner, bør man købe et godt tema fra starten.

Pagebuilder

Alternativt kan du vælge en pagebuilder (hjemmesidebygger), som giver dig mulighed for at bruge færdige layouts, eller lave din side helt fra bunden uden at skulle kunne programmere.

De mest udbredte pagebuildere er Elementor, Divi.

Et godt webhotel

Oprettelse af webhotel og det første års hosting koster i skrivende stund ca. 225,- kr. hos Simply (tidl. UnoEuro), som er det webhotel, jeg anbefaler på nuværende tidspunkt. Jeg har en del erfaring med webhoteller herhjemme og i udlandet, og de tilbyder en fin blanding af pris, kvalitet og service.

Man kan lave research på området i det uendelige, og man spilder hurtigt en masse tid med at læse anmeldelser og kommentarer. Webhotelmarkedet er en jungle af tekniske sammenligninger, og man støder ofte på meget stærke holdninger i diverse fora, hvor emnet diskuteres.

Mit bedste råd er at tage en hurtig beslutning baseret på webhotellets specifikationer og eventuelle erfaringer fra venner og bekendte, eller andre du stoler på.

Man kan altid flytte en hjemmeside til et andet webhotel, hvis man ikke er tilfreds. Kvaliteten kan hurtigt ændre sig. Man ser jævnligt at et populært webhotel hviler på laurbærrene, og ikke udvider server kapaciteten i takt med en øget kundetilgang.

At flytte en hjemmeside er mere upraktisk og irriterende, end det er kompliceret.

Udvidelser (WordPress Plug-ins)

Udvidelser er små ekstra programmer, som tilbyder udvidede eller nye funktioner. De fås i langt de fleste tilfælde som gratis versioner. Også her findes der dog ofte mere avancerede udgaver, der koster penge, men man kommer virkelig langt uden at bruge en krone. Installation og brug af udvidelser er ganske ukompliceret, og jeg vender tilbage til emnet i stort omfang her på siden og i mine WordPress kurser.

Samlet startudgift for en ny hjemmeside

Du kan altså for ca. 350,- kr. komme i gang med at lave din egen hjemmeside eller blog til din virksomhed, dig selv eller din forening. Du vil hurtigt støde på fristelser, der koster ekstra, men afhængig af dit budget og krav til hjemmesiden, behøver det ikke at koste mere at komme i gang.

Hvor lang tid tager det at lave en hjemmeside eller blog?

” Lav din egen hjemmeside på under 5 minutter ” er det lidt poppede svar, man ofte støder på. Det er principielt korrekt, men på 5 minutter har du naturligvis ikke andet end en tom WordPress side, der stadig kræver en hel del arbejde.

Men faktum er, at du kan have en hjemmeside eller blog på nettet på ingen tid. Dernæst kommer så arbejdet med indhold og design. Det kan være ting som farver, fonte, billeder, tekster, søgemaskineoptimering (SEO), integration af sociale medier osv.

Lav din egen hjemmeside, men opstil realistiske forventninger til den tid man skal bruge på arbejdet, og det resultat man kan opnå på kort tid.

Hvordan lærer man dog alt det?

Ny teknik virker ofte overvældende at gå i gang med, og hjemmesidearbejde er ingen undtagelse. Men alle der har et rimeligt kendskab til at arbejde med computere, kan lære at lave deres egen hjemmeside eller blog.

Dog er det vigtigt at vide, hvad man går ind til på forhånd. Det er ærgerligt at bruge tid og penge på noget, man ender med ikke at gennemføre. Du vil ofte høre, at WordPress er let at lære, hvilket principielt er korrekt. WordPress er meget lettere at lære end så mange andre programmer. Jeg vil dog formulere det lidt anderledes og sige:

WordPress er ikke let, men let tilgængeligt!

Man skal også være opmærksom på, at selve arbejdet med WordPress kun er en del af det hele. Der hører mange andre ting med, som ligger udenfor rammerne af selve WordPress. Men hvis du har tid og lyst, så lav din egen hjemmeside og jeg garanterer, at det hele stille og roligt vil give mening.

Melfar Web Designs artikler og starthjælp

Hvis du har mod på at lave din egen hjemmeside, må du altså endelig ikke lade dig skræmme af teknikken. Der er som sagt meget at lære, men elementerne er hver for sig ret ukomplicerede, og det kræver blot tålmodighed til at tage en bid ad gangen.

Brug artiklerne så meget du vil her på Melfar Web Design. Du lærer det hele hurtigere ved at få lidt starthjælp end ved forsøg og egen research.

Hvis du gerne vil endnu hurtigere i gang, eller bare sidder fast, tilbyder jeg forskellige niveauer af starthjælp. Det kan være lige fra starthjælp på time basis til en nøglefærdig professionel hjemmeside.

Kom snart igen

Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig med at afmystificere arbejdet med hjemmesider og blogs. Opdaterede WordPress-kurser, værktøjsforslag og artikler vil løbende blive udgivet her på Melfar Web Design.

Du vil forhåbentlig hurtigt finde inspiration til at dykke ned i en ny og spændende verden, hvor jeg er sikker på, at du vil finde mange interessante og spændende oplevelser.

Jeg deler alle mine erfaringer med at lave WordPress hjemmesider, og ikke mindst alt det der følger med såsom;

Lav din egen hjemmeside med inspiration og hjælp fra Melfar Web Design og bliv selvkørende WordPress superbruger på kort tid.

 

Melfar Webdesign

En del af Melfar Digital
CVR: DK35980083
Platanhaven 13
5500 Middelfart
Mobil: +45 25331903
Mail: mg@melfarwebdesign.dk
Copyright 2015-2020 - Melfar Digital 
error: Content is protected !!